Skip to main content

Stegte ris med skinke

Stegte ris er virkelig en favorit herhjemme! Det er nemt og lækkert og så kan man bruge alle mulige rester til denne ret – også selvom den måske ikke er helt som den originale opskrift.

Samlet tid
15 min.
Sværhedsgrad
Mellem

Ingredienser til 2 servering(er)

  • 4 spsk.
    Solsikkeolie
  • 200 gr.
    Skinkestrimler
  • 3 stængler
    Forårsløg
  • 2 stk.
    Æg
  • 2 dl.
    Daggamle kogte ris
  • 1 spsk.
    Soyasauce

Samlet tid

  • Forberedelsestid
    10 min.
  • Tilberedningstid
    5 min.

Fremgangsmetode

  1. Husk det her er en reste ret, så vi har allerede ris fra i går, hvis ikke du har det, skal risene koges og gemmes til dagen efter – og så ses vi igen der.

    Risene skal være kolde fra køleskabet, når de skal i brug her.

  2. Start med at snitte forårsløg i skiver og hak skinkestrimlerne i små stykker.

  3. Slå æggene ud i en skål og pisk dem til en samlet æggemasse.

  4. Varm en pande op, gerne en wok, hvis du har sådan en. Varm den godt op – den skal være virkelig varm og det kommer til at gå stærkt det her, så læs det hele i forvejen så du er klar!

  5. Når panden er varm, hæld olien i, og lad den varme op i 10 sekunder før du hælder skinkestrimlerne i under omrøring ( der skal hele tiden røres i det her )

  6. Hæld derefter forårsløg i og rør det godt rundt, før du hælder æggemassen i og rører det godt rundt.

  7. Æggene skal have en konsistens som en “tør” røræg.

  8. Hæld nu risene i og rør det hele godt ud, og sørg for at det får en smule stegeskorpe, men ikke sådan så det bliver brune og sprøde.

  9. Når risene har fået 1 minuts tid under omrøring, hældes der soya over og det hele røres godt sammen, og så er der klar til servering.

  10. Server i en skål og spis med ske – velbekomme.

Går godt til