Vi er Kim og Mark, sammen er vi Madhalla

Madhalla? Hvad er det og hvem er vi?

Lad os starte med ”hvem” og forhåbenligt vil det besvare “hvad”.

Vi er 2 madentusiaster, Mark Stoumann og Kim Gandrup, som af livets veje stiftede bekendtskab gennem Copenhell i 2019 (nok den bedste festival i verden) og som tiden er gået, har vi opdaget vores fælles forkærlighed for mad og madlavning.

Det lyder på mange måder lidt trivielt og helt klassisk, og det er det muligvis også, men det ændrer ikke på, at vi siden 2019 har bombarderet hinanden med den ene lille filmsnas efter den anden, af madprocesser og færdige produkter, ja og fodfejl og mislykkede forsøg. Det får i sidste ende Mark til at spørge om vi ikke burde skrive det ned i stedet for. Og herfra starter ideen om en kogebog, hvori vi vil samle vores erfaringer og de bedste madretter fra vores egen hverdag.

Som et biprodukt eller måske faktisk nærmere et forarbejde, for en fremtidig kogebog, er denne hjemmeside blevet skabt, et sted hvor vi vil lægge nye opskrifter op hver uge, og hvor vi håber på at få feedback fra de af jer der prøver vores opskrifter.

Kim Gandrup

Kim er halvasiat og er vokset op med vietnamesiske retter helt ind på livet, det afspejles i dele af de retter han lægger op. Samtidigt eksperimenterer han meget og er glad for at tage en klassisk ret eller komponenter herfra, og twiste dem eller nørde den helt ud til et punkt, hvor de på mange måder bliver noget nyt, men tager udgangspunkt i noget velkendt. Derudover er han glad for retter med mange krydderier i, og laver mange krydderiblandinger selv, hvilket også ses i hans opskrifter.

Mark Stoumann

Mark er vikingen, og har stor kendskab til mad tilberedt på ild, med ild og i ild. Der er fokus på at gøre mad velsmagende uden at det skal være alt for svært. Han arbejder med klassikere, hvor han fjerner kompleksiteten og gør dem forståelige. Ud over at gøre maden forståelig, går han også i den helt anden retning med røgning og tørsaltning, en process som kan konservere gode stykker kød og skabe livets krydderi – bacon.

Nice to meet you
Følg os på instagram

© 2020 - Madhalla. All rights reserved.