Brød

Nice to meet you

Brødberegner

Har du kun 300g mel? – Intet problem!

Vores brødberegner at lavet ud fra at vi selv ofte har stået med for eksempel 300 gram mel, men hvordan skal vi så regne resten ud? Efter længere tids tænken, men også efter mange forsøg, er vi kommet frem til at regne i procent, var det bedste i forhold til at bage brød med mel rester. Derfor kom vi frem til at en brødberegner måtte være vejen frem, både fordi den ene af os er programmør og den anden af os gerne ville have en nemmere måde at beregne det hele på!

  • Surdejen kan helt undlades i disse opskrifter, men for at få den lækre smag, vil vi klart anbefale at bruge surdej i alle bagværk som ikke er kage eller lignende.
    Undlader man at bruge surdej, skal dejen hæve i 10-20% længere tid end det ellers skal.

Selve ordet brød er et fællesgermansk ord. Sammenlign f.eks. med engelsk bread, tysk Brot eller svensk bröd, af oldnordisk brauð, med betydningen “gæret, syrnet”, eller fra det samme grundord som bryde, for det blev først brugt om brødstykker eller krummer. Før det overtog betegnelsen for hele brødet, brugte man i stedet ordet lev (norrønt: hleifr, angelsaksisk: hlaf, moderne engelsk loaf, russisk chleb, gammel højtysk: hleib eller låneord i finsk: leipä). I folkevisen om Niels Ebbesen hedder det:

“Saa gæsted han en Kjærling,
hun havde ikke uden to Leve;
den ene gav hun Niels Ebbesen,
for han slog Den kullede greve.”

Nogle af henvisningerne til brød i sagaerne tyder på en sammenhæng med kulten for Odin, der sandsynligvis opstod på den tid, da brød blev indført. Det var en aristokratisk kultus, og i starten ser brød ud til at have været forbeholdt overklassen.

På Tunestenen, en runesten rejst på 300-tallet i Østfold og fundet i 1627 i kirkegårdsmuren ved Tune kirke, nu opbevaret på museum i Oslo, er indskriften tolket som: “Jeg Wiw virkede (dvs. ristede indskriften) efter Wodurid, husbonden”. Bagsiden er tydet til: “(For mig?) Wodurid gjorde tre døtre stenen i stand, (men) gravølet de nærmest beslægtede (eller fornemste, eller mest gudebårne) af arvingerne.” Eller: “(Jeg Wiw) overdrog (viede) stenen til Wodurid, (og) tre døtre holdt gravølet som de nærmeste af arvingerne.”

Den afdødes navn, Wodurid, er en sammensætning af ri(de), her med betydningen “rytter”. Det samme efterled ses i Odins tilnavne Atrídr og Frárídr (= ham, der rider til/fra). Det første led betyder “rasende, vild”, som i tysk Wut (= raseri). Odins navn er afledet af det samme ord. Ordet witadahalaiban (læst som witandah laiban) på Tunestenen er også tænkt oversat med “sørgede for/gav brødet”.

På angelsaksisk betyder ordet hlaford, som vi kender som lord (= herre), netop “brød-giver” (loaf-giver). I tidlige engelske lovtekste omtales folk med en afhængig social status som “brød-ædere”, dvs at andre sørgede for det brød, de spiste. Ordet lady, angelsaksisk hlæfdîge, betyder videre “den, der ælter brødet”. Lord svarer til det danske, middelalderlige tilnavn Lavard, også med betydningen “brødgiver”, som i Knud Lavard, mens lady ikke fik nogen skandinavisk parallel.


Hvad er surdej?

Surdejsbrød

Har du længe drømt om at lave surdejsbrød, eller vil du gerne i gang igen? Lad os hjælpe dig!
Følg os på instagram

© 2020 - Madhalla. All rights reserved.