
Æblegelé
Vi er godt i gang med efteråret og vi nærmer os vinteren. Hvad skal man bruge alle de æbler på, som man har i haven? Jo, man kan da lave æblegrød, eller opbevare dem mørkt og køligt… Man kan også lave gelé, så man har lidt surt/sødt til maden i løbet af vinteren 😉
Ingredienser til 2 servering(er)
- 1 kg.Æbler
- 4 dl.Vand
- 300 gr.Sukker
- 1 stk.Vaniljestang
Samlet tid
-
Forberedelsestid20 min.
-
Tilberedningstid40 min.
Fremgangsmetode
-
Rens æblerne godt, fjern urenheder, stilk og blomst. Lad kernehuset blive, da det er fyldt med naturlig pektin, der er med til at stivne geléen.
-
Kom æbler og vand op i en gryde, og bring det i kog langsomt. Når det koger, skrues der ned for varmen og herefter skal det simre i de næste 30 minutter.
-
Hæld indholdet fra gryden igennem en si, eventuelt med et rent viskestykke, for at få så ren en saft som muligt, over i en skål.
-
Rengør gryden, og hæld saften over i gryden igen.
-
Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud. Kom vaniljekorn, vaniljestang og sukker op i gryden og kog det op og lad det koge i 8-10 minutter.
-
Der kan opstå lidt skum og skidt i toppen af gryden – dette skal fjernes for at få så ren en gelé som muligt.
-
Tjek om saften er blevet til gele, ved at dyppe en ske ned i saften, lad den køle af og træk så en finger igennem det. Hvis det holder formen, så er den klar.
-
Hæld gelén på rengjorte og skoldede glas med låg og stil det i køleskabet. Så er den klar til brug!