Skip to main content

Norske Klejner

Der findes nok kun 2 typer klejner. Der er dem som vi kender fra Karen Wolffs småkager, og så er der de norske klejner.. Har jeg en favorit? Ja, det har jeg helt sikkert! Selvom jeg elsker smagen af “småkagen”, så er de norske klejner, helt klart min favorit! 😍

For det første er de sprøde, de er bløde og saftige, og så er smagen bare helt fantastisk!

Samlet tid
1 time
Sværhedsgrad
Nem

Ingredienser til 20 servering(er)

  • 150 gr.
    Lunkent vand
  • 50 gr.
    Gær
  • 500 gr.
    Hvedemel
  • 2 gr.
    Stødt kardemomme
  • 10 gr.
    Vaniljepasta
  • 2 stk.
    Æg
  • 100 gr.
    Blødt smør
  • 4 gr.
    Salt
  • 1 kg.
    Palmin

Samlet tid

  • Forberedelsestid
    50 min.
  • Tilberedningstid
    10 min.

Fremgangsmetode

  1. Find en røremaskine frem med dejkrog, eller bare en skål med en stærk ske og håndkraft!

  2. Hæld vandet i skålen, vandet skal helst være lunkent.

  3. Smuldr gæren ned i vandet og rør gæren ud i vandet, til den opløses.

  4. Hæld hvedemel, vaniljepasta, kardemomme, æg, smør og salt i skålen og ælt dejen sammen i ca. 10 minutter.

  5. Dæk skålen til med husholdningsfilm og lad den hæve til dobbeltstørrelse i 30-40 minutter.

  6. Når dejen er hævet, tages den ud af skålen og rules ud til en rektangel på ca. 20x50cm.

  7. Skær så 2 baner på langsiden, og derefter små stykker af 5 cm. tykkelse, som vist på billedet. Her kan man bruge en klejnespore eller et pizzahjul.

  8. Lav et hul/snit i midten af hvert stykke, og tag så toppen af din klejne og fold den ind i det hul du lige har lavet, så den “slår knude på sig selv”

  9. Kog palminen op til 180 grader i en stor gryde. Vi anbefaler at bruge en gryde med høj kant, da det kan boble lidt op når dejene sænkes ned i gryden.

  10. Kog klejnerne i palminen i ca. 2 minutter på hver side – men hold øje med at de ikke bliver for mørke, hvis de gør det inden for de 2 minutter, minimerer du tiden.

  11. Læg de kogte klejner ud på et stykke køkkenrulle, eller andet fedtsugende papir. Og server når de er kølet lidt ned.

  12. Man kan drysse dem alle med flormelis, eller lave glasur til hver enkelt klejne – det er helt op til hvad I bedst kan lide! 😉

Går godt til