Skip to main content

Pikant bagel m. kylling & bacon

En lækker bagel, med stegt kylling og sprød bacon – bedre bliver det ikke!? Jo det skulle da lige være hvis man brugte en pikant pesto sammen med flødeosten! Ja tak til lækker spicy smag!

Samlet tid
30 min.
Sværhedsgrad
Nem

Ingredienser til 2 servering(er)

  • 2 stk.
    Bagels ( med sesam )
  • 2 stk.
    Kyllingebryst
  • 4 stk.
    Bacon i skiver
  • 2 stilke
    Forårsløg
  • 6 spsk.
    Neutral flødeost
  • 2 spsk.
    Pikant pesto
  • 2 bundt
    Spinatblade

Samlet tid

  • Forberedelsestid
    15 min.
  • Tilberedningstid
    15 min.

Fremgangsmetode

  1. Start med at sætte din bacon til at stege på en pande.

  2. Imens baconen steger, tager du en skål og blander flødeost og pikant pesto sammen til en samlet masse.

  3. Når din bacon er stegt sprød, ligger du dem på fedtsugende papir.

  4. Drys salt og peber på dine kyllingebryster, på begge sider og læg kyllingebrysterne på panden og lad dem stege i fedtet fra baconen.

  5. Imens kyllingebrysterne steger, skærer du dine bagels over på midten, og rister dem på indersiden på en brødrister, eller en pande, indtil de er gyldenbrune.

  6. Snit dine forårsløg så tyndt og i så lange stykker som muligt ( det gør at de ligger bedre fast inde i din bagel, når den er samlet )

  7. Når kyllingebrysterne er gennemstegte ( skær evt. en over på det tykkeste sted og tjek at den ikke er rå inden i ), kan du tage dem af panden og lade dem køle lidt af.

  8. Når de har kølet i ca. 5 minutter, skæres de i strimler af 1 cm. tykkelse ca.

  9. Nu er det tid til at samle din bagel.

    Du kan egentlig samle den som du har lyst til, men jeg samlede den som følgende, fra bunden:

    Bagel bund -> pikant ostecreme -> spinatblade ( husk at skylle dem, hvis de ikke er skyllet ) -> kyllingebryst -> bacon -> forårsløg -> pikant ostecreme -> bagel top.

  10. Bon Appétit

Går godt til