Skip to main content

Sigtet rabarbergrød

Mange kender rabarbergrød, hvor rabarberkødet stadig er i grøden, men få kender denne opskrift. Det er en jeg selv fik som barn, og ikke har fået siden.
Så da jeg snakkede med Kim om at lave rabarbergrød, fortalte jeg ham at jeg fik den her som barn og derfor gerne ville lave den!

Så her er den! 😉

Samlet tid
50 min.
Sværhedsgrad
Nem

Ingredienser til 6 servering(er)

  • 1200 gr.
    Rabarber i tern
  • 1500 ml.
    Vand
  • 300 gr.
    Sukker
  • 2 spsk.
    Vanilie paste
  • 2 tsk.
    Nonoxal
  • JÆVNING
  • 85 gr.
    Kartoffelmel
  • 3 dl.
    Vand
  • Mandelsplitter

Samlet tid

  • Forberedelsestid
    10 min.
  • Tilberedningstid
    40 min.

Fremgangsmetode

  1. Start med at rense rabarberne og snit dem i små skiver/tern som vist på billedet herunder.

  2. Hæld det i en gryde sammen med vandet og lad det komme op og koge.

  3. Når det koger, skruer du ned for varmen, så det kan simre i 20 minutter.

  4. Når de 20 minutter er gået, sigter du væsken fra rabarberen over i en skål og renser gryden.

  5. Hæld væsken tilbage i gryden og tilsæt sukker, vanilje og nonoxal.

  6. JÆVNING

  7. Når sukkeret er opløst i den varme rabarbersaft, tilsættes jævningen. Jævningen laves ved at komme kartoffelmelen i en skål og derefter tilsættes der vand, lidt af gangen imens der røres, så det bliver en samlet masse.

  8. Hæld jævningen i rabarbersaften, lidt af gangen til du har den tykkelse på grøden, som du ønsker.

  9. Hæld grøden op i en dyb tallerken og pynt evt. med mandelsplitter – det er sådan jeg fik det da jeg var barn. 😉

Går godt til