Mad over åben ild
Vi har, siden vi fandt ud af at tilberede mad, lavet mad over åben ild, men hvorfor gør vi det ikke rigtigt mere? Jeg graver lidt dybere ned i hvorfor vi så sjældent laver mad over åben ild og hvorfor vi burde gøre det mere igen!
Det menes at mennesket har kunne kontrollere ild, og derved tilberede det kød som jægeren har fanget, over åben ild siden for 1,7 millioner år siden. Selvom dette stadig er uvist, også fordi det er så pokkers lang tid siden at det er svært at datere, så har vi mennesker alligevel med kontrollen over ilden udviklet os til det vi er i dag.
Ikke nok med at vi fandt ud af at kontrollere ilden, så fandt vi også ud af at vi kunne spise maden hurtigere og nemmere, når den var tilberedt. Det har måske også smagt bedre end råt kød for mennesket den gang, også selvom de nok ikke har kunne give det salt og friskkværnet peber.
Hvad kan man så lave over åben ild?
Ja, hvad kan man så lave over åben ild, jeg kan give et meget kort svar.. Alt!
Og du sidder sikkert lige nu og tænker, jamen koldskål kan man da ikke lave over åben ild, og nej her har du ret, det er måske ikke lige den ret man skal bevæge sig ud i… Og så alligevel. For typisk når man spiser koldskål, i hvert fald her i Danmark, så har vi en tendens til at putte kammerjunker i. Kammerjunker er en lille småkage, som skal bages i ovn – troede du!
Du kan rent faktisk godt bage kammerjunker på en jernplade over åben ild, og det vil jeg give et forsøg i den nærmeste fremtid!
Så ja, man kan godt lave “retten” koldskål over åben ild, da du kan bage kammerjunkerne på en plade, men du kan også lave en jordovn, som de kan bages i – muligheder er der nok af!
Hvad har jeg så typisk lavet over åben ild?
Hvis du har bevæget dig lidt rundt på vores madblog, vil du nok have fundet ud af at jeg, Mark, er viking. Som viking kommer man ud på vikingemarkeder og lever så autentisk som viking, som muligt. Det vil sige at jeg også laver mad over åben ild.
Det mad der så kan laves som viking, er selvfølgelig også lidt begrænset i forhold til hvad vi kan i dag. For vi kan for eksempel ikke bruge grøntsager, som ikke har vokset i norden for 1000 år siden, så for eksempel er tomater en af de ting, som vi må undvære.
Det der er nemmest for den typiske viking at lave som mad, er en gryderet. En gryderet fyldt med grøntsager som porre, gulerødder, løg og hvidløg, ja der var hvidløg i vikingetiden, og endda også ramsløg, og så en gang fløde og selvfølgelig bacon. Hertil kan man så, på samme måde som med kammerjunkerne, bage fladbrød på en jernplade, men du kan også vælge at bage et helt brød i en gryde eller jordovn.