Skip to main content

Karbonader

Der kan gå mange snakke på om det hedder karbonader eller krebinetter, og nogle mener at det er egnsbestemt, hvor andre siger “Det har vi bare altid kaldt det i min familie”. Det er efterhånden også blevet til det, at man kalder det hvad man gør i sin familie, og jeg er faktisk selv usikker på hvad der er det rigtige.

Forvirringen er så stor, så jeg vil gerne linke til denne artikel fra Coop, som handler om lige præcis denne snak.

https://opskrifter.coop.dk/artikler/hvad-er-forskellen-paa-karbonader-og-krebinetter

Samlet tid
30 min.
Sværhedsgrad
Nem

Ingredienser til 4 servering(er)

  • 1 kg.
    Hakket kalv og flæsk
  • 2 dl.
    Rasp
  • 2 stk.
    Æg
  • 1 spsk.
    Salt
  • 1 spsk.
    Peber
  • Smør til stegning

Samlet tid

  • Forberedelsestid
    10 min.
  • Tilberedningstid
    20 min.

Fremgangsmetode

  1. Start med at dele farsen op i 4 lige store stykker af 250 gr. hver.

  2. Fold dem så som kugler og tryk dem en smule flade, som vist på billedet.

  3. Tag 2 dybe tallerkener, slå æggene ud i den ene tallerken pisk dem til en samlet masse, og i den anden tallerken tilføjes raspen, salt og peber og mixes godt sammen.

  4. Tag nu dine farsbøffer og dyp dem først i æggene, så de er helt tildækket af æg og dernæst i raspblandingen, så de er helt dækket af det.

  5. Varm en pande op og tilsæt “rigeligt” smør, så karbonaderne har noget at suge til sig også, tilsæt dine karbonader til panden og steg dem til de er gyldenbrune, og faste hvis du trykker på dem.

  6. Hvis du gerne vil være sikker, så kør med mellemlav varme og lad dem få 20 minutter i alt, hvor du vender dem hvert 5 minut ca.

  7. Når de er gyldenbrune og faste, tages de af panden og nydes med det tilbehør, som du elsker at lave til dem.

  8. Velbekomme!

Går godt til