Skip to main content

Ketchup med æble og chili

Denne hjemmelavede ketchup med æble og chili tilføjer en sødme og en let krydret smag til dine retter og passer godt til alt fra hamburgere og pommes frites til grillet kød eller som en dyppesauce til snacks.

Samlet tid
40 min.
Sværhedsgrad
Nem

Ingredienser til 2 servering(er)

  • 5 stk.
    Tomater
  • 2 stk.
    Æbler
  • 1 stk.
    Løg
  • 1 stk.
    Chili
  • 2 fed
    Hvidløg
  • 1 dl.
    Vand
  • 100 gr.
    Tomatpuré
  • 1 spsk.
    Olivenolie
  • 3 spsk.
    Æblecidereddike
  • 80 gr.
    Sukker
  • smag til med
    Salt
  • smag til med
    Peber

Samlet tid

  • Forberedelsestid
    10 min.
  • Tilberedningstid
    30 min.

Fremgangsmetode

  1. Start med at skære tomater, æbler, hvidløg, løg og chili i grove stykker.

  2. Varm en gryde op på mellemvarme, med olivenolien i, og tilsæt så alle de hakkede grøntsager, vand og tomatpuré til gryden.

  3. Når det er ristet af i ca. 2 minutter, skrues der ned på lav varme og her skal det så simre i de næste 20 minutter, under låg.

  4. Når det hele har simret i 20 minutter, tilsættes sukker og æblecidereddike.

  5. Rør det hele sammen og lad det stå i 5 minutter mere.

  6. Nu er det tid til at blende det hele, hvis du har en stavblender er det bare at blende det i gryden, ellers kan det hældes på en blender ( bare pas på, for det er varmt )

  7. Når det hele er blendet, smages det til med salt og peber, og eventuelt mere syre fra æblecidereddiken.

  8. Så er den klare til servering, eventuelt til burgeren eller fritterne 😉

Går godt til