Skip to main content

Omelet med cheddar og bacon

Her har vi en virkelig simpel, men også fyldig ret! Og så kan du smide hvad som helst i den.. Grøntsager, ost, kød… Alt er muligt!

Samlet tid
25 min
Sværhedsgrad
Mellem

Ingredienser til 2 servering(er)

  • 8 stk.
    Æg
  • 1 tsk.
    Salt
  • 1 spsk.
    Fløde
  • 100 gr.
    Revet cheddar
  • 200 gr.
    Bacontern
  • 1 spsk.
    Smør til stegning

Samlet tid

  • Forberedelsestid
    5 min
  • Tilberedningstid
    20 min.

Fremgangsmetode

  1. Find en skål og klæk de 8 æg ned i den.

  2. Tilsæt salt og fløde til æggene og pisk det hele sammen til en samlet masse.

  3. Varm en pande op på mellem varme og tilsæt smøret.

  4. Når smøret er smeltet tilsættes æggemassen i panden og der røres konstant med en ske eller en dejskraber.

  5. Når æggemassen begynder at ligne en meget cremet røræg, stoppes der med at røres i det.

  6. Nu kan du tilsætte cheddar og bacon på den ene side af æggemassen.

  7. Lad det stege forsigtigt videre i panden, og prøv at løfte i kanten af æggemassen i ny og næ, indtil den føles fast nok til at kunne blive lagt over den side hvor du har dit fyld.

  8. Når du har foldet den ene side over, er den egentlig klar til at blive taget af panden, men giv den gerne 1-2 minutter mere.

  9. Nu er din omelet klar! Pynt evt. med friske forårsløg.

Går godt til