Skip to main content

Hindbærsnitter

Denne hindbærsnitte er ikke den som man kender. Den man kender er lavet på mørdej, men jeg synes altid at det bliver for tørt, så denne opskrift er lavet med butterdej i stedet!

Samlet tid
45 min
Sværhedsgrad
Nem

Ingredienser til 6 servering(er)

  • 1 pakke
    Butterdej
  • 6 spsk.
    Hindbærmarmelade
  • GLASUR
  • 200 gr.
    Flormelis
  • 3 spsk.
    Vand
  • 1/2 tsk.
    Rød farve

Samlet tid

  • Forberedelsestid
    10 min.
  • Tilberedningstid
    35 min

Fremgangsmetode

  1. Start med at rulle butterdejen ud og skær den i 12 stykker.

  2. Fordel 6 stykker butterdej på en bageplade med bagepapir, og dæk dem med et lag bagepapir. Sæt så en bageplade ovenpå igen.

    Dette gøres, for at holde stykkerne flade, ellers hæver de for meget op.

  3. Bag dem i 10 minutter på 200 grader varmluft, med bagepladen ovenpå. Efter de 10 minutter fjernes bagepladen og bagepapiret, og de bages videre i 5 minutter, eller til de er gyldenbrune.

  4. Når de er bagt, skal de ligges ud på en rist, så de kan køle af.

  5. Imens de køler, kan du lave glasuren. Det er bare at samle flormelis, vand og farve i en skål og røre det sammen.

    Hvis den er for tyk, kan der tilsættes mere vand

  6. Smør de 6 bunde med hindbærmarmelade og put toppen på. Smør så glasuren ud på toppen og lad det hele sætte sig i ca. 20 minutter.

Går godt til