Ragout med svinekød
Når vinteren byder på hård kulde, kæmper vi imod med blød simremad… Vi er godt nok ikke helt der endnu, men vi nærmer os med hastige skridt.
Ingredienser til 4 servering(er)
Start med at skære alle grøntsager i store tern – hvidløget kan flækkes på midten da det er en smagsgiver til retten. Skær kødet i store tern af ca. 3x3x3 cm. og chorizopølsen skæres i gode store stykker også. Varm en gryde op, og når den er virkelig varm, tilsættes olien og dernæst kødet, så det dækker bunden. Det skal kun fylde et lag, da det skal brunes godt på alle sider og have en stegeskorpe. Når kødet er godt brunet af, tages det af og ligges i en skål og den næste portion steges af i den meget varme gryde – hvis der er plads til chorizoen også, så tilsætter du bare den her. Når alt kød og pølse er brunet godt af, tages det af gryden og over i skålen – sørg for at bevare olien og fedtet fra køden i gryden, da det skal bruges til grøntsagerne. Tilsæt alle grøntsagerne til det varme fedtstof i gryden – husk at holde den brandvarm, da det hele skal steges godt af! Når grøntsagerne har fået god varme, tilsættes kødet til gryden igen og derefter tilsættes hvedemelet. Rør det godt rundt, så melet kommer rundt i hele gryden. Nu tilsættes rødvinen – bliv ved med at have fuld fart på varmen, så rødvinen koger hurtigt ind til den halve mængde. På med de hakkede tomater og bouillonen. Dækker det ikke det hele helt, toppes op med vand. Når det hele er rørt godt rundt og væsken dækker kød og grøntsager er det tid til at sætte det i ovnen, med låg på i 2 timer på 180 grader. Når det har stået i 2 timer, tages gryden ud igen og der smages til med salt og peber. Når det er smagt til og det bare smager fantastisk kan det nydes med et godt stykke brød eller en gang kartoffelmos! Samlet tid
Fremgangsmetode
Husk at den er varm over det hele nu, så pas på fingrene! Flere lækkerier til dig