Skip to main content

Roulade m. marmelade

Hvilken marmelade man bruger er helt op til dig. Denne her er lavet med hjemmelavet alliance marmelade.

Samlet tid
25 min
Sværhedsgrad
Nem

  • 100 gr.
    Æggehvider (ca. 3 æg)
  • 70 gr.
    Æggeblomme (ca. 3 æg)
  • 65 gr.
    Sukker
  • 1 tsk.
    Bagepulver
  • 1 spsk.
    Vaniljesukker
  • 100 gr.
    Mel
  • Marmelade
  • Ca. 150 gr.
    Af din yndlingsmarmelade

Samlet tid

  • Forberedelsestid
    15 min
  • Tilberedningstid
    10 min

Går godt til

Fremgangsmetode

  1. Tænd ovnen på 190 grader.

  2. Tag 2 skåle og tør dem af med køkkenrulle.

  3. Slå æggene ud og del dem med blommer i den ene og hvide i den anden skål.

  4. Kom mel, vaniljesukker og bagepulver i en 3. skål.

  5. Pisk æggehviderne stive, husk at tørre piskeinstrumentet med et stykke køkkenrulle først.

  6. Kom sukker i æggeblommen, og pisk det hvidt og luftigt.

  7. Kom melblandingen i blommerne og vend det let rundt.

  8. Kom 1/3 af æggehviden i dejen og slå det godt samme .

  9. Vend resten af æggehviden forsigtigt i dejen

  10. Spred dejen ud på et stykke bagepapir ca. 25x30cm.

  11. Kom dejen i ovnen og bag den i 7 min.

  12. Tag den ud og lad den køle i 1-2 min.

  13. Tag endnu et stykke bagepapir og drys sukker på.

  14. Vend dejen på hoved ned i sukkeret og træk bagepapiret af dejen.

  15. Fordel marmeladen på dejen og rul den forsigtigt sammen.

  16. Lad den hvile i 5 minutter inden den skæres ud.

  17. Velbekomme.

Går godt til