Krydret bbq bacon-svinemørbrad
En svinemørbrad viklet ind i bacon, hvad mere kan man ønske sig?
Ingredienser til 2-3 servering(er)
Start med at “pudse” mørbraden. Dette gøres ved at skære det værste fedt og sener fra, men smid det ikke ud! Det kan steges på en varm pande til det bliver sprødt og knasende. Jeg kalder det grisekrøl, det er en god snack når man laver mad 😉 Læg baconen ud på et skærebræt som vist på billedet længere nede, indtil det dækker længden af mørbraden. Læg mørbraden ovenpå dit bacon-lagen og krydder det hele med din krydderiblanding, jeg har her brugt en blanding der hedder, Smokey Jamaica, men du kan også bruge en anden krydderiblanding der er røget og spicy, det er alt efter hvad du synes smager godt! Fold baconen stramt rundt om mørbraden, hvis du vil grille den kan du folde den ind i staniol eller ligge den på en foliebakke, men hvis du bare vil lave den i ovnen kan du ligge den på et ildfast fad. Jeg har valgt at grille den, så jeg har pakket den ind i staniol. Ved grill, kan jeg anbefale en temperatur på omkring 250 grader, i ovn vil jeg nok holde den på 200 ved varmluft. Tilbered kødet til det har en kærnetemperatur på ca. 65 grader celcius, det vil gøre at mørbraden ikke bliver tør, men stadig er saftig og lækker. Inden den når de 65 grader smører du bbq saucen ud over baconen på mørbraden, så hvis du her har grillet den vil jeg anbefale at åbne for staniolindpakningen, men stadig lade den ligge på det, for ikke at sætte ild til din grill med fedtstoffet fra kødet ( jeg taler af erfaring ). Tag mørbraden ud og lad den hvile i ca. 10 minutter inden du skærer kødet. Jeg valgte at lave baconviklede asparges til dette stykke kød, da jeg i forvejen havde bacon ved hånden og asparges på grill er fantastisk! Du kan vælge at lave en salat eller andet tilbehør til, hvis du synes. Vi har anbefalet lidt her på siden. Samlet tid
Går godt til
Fremgangsmetode