Mit brøds dannelsesrejse

Udgivet d.
25 Apr 2021

Gæret

I starten var der dej – med alt for meget gær – og det hele handlede om at få det til hæve så hurtigt så muligt.

Holdbarheden

Senere kom der en lille smule fokus på, at det gerne måtte holde lidt mere end en halv dag, inden det blev tørt og kedeligt.

Fedtstoffet

Her kom der alle mulige forsøg på at komme fedtstof i dejen i håb om, at det ville holde 2 dage, selvom det på mange måder kunne virke helt umuligt.

Surdejen

Så kom Claus Meyers brød-bevægelse med ølandshvede og flydende surdej, ja sågar våde deje der skulle forberedes over flere dage. Der kom fokus på at det gode brød skulle ind i de danske hjem, og med en i forvejen stor interesse for madlavning var det naturligt at hoppe med. Dog var det tørre brød stadigt eksisterende.

Accepten

På det tidspunkt blev der håndæltet 20 min hver aften, og fodret surdej i samme ombæring. Det var det rene idyl, tid var der masser af, og resultatet var en habil surdejsbolle. Dette aftenritual forblev uændret i lang tid.

Forglemmelsen

Så kom der børn ind i billedet, og tiden blev mærkelig sparsom, og der kom ændringer i prioriteterne, hvilket kom til udtryk ved, at brødets udvikling stagnerede, og der var ikke rigtig opmærksomhed på, at det egentligt kunne blive bedre.

Renæssancen

… det var som et vakuum med hverdagens strabadser som opslugte al opmærksomhed, og i et forsøg på at organisere ugens forløb, kom der en snigende irritation over at det gode brød var svært at opstøve, og når man så endeligt fandt det, så var det så dyrt, at det skulle over på guldvægten for at se om det i virkeligheden kunne betale sig. Og da var det at interessen for brød fik sin renæssance. Brødet skulle genopstå i hverdagen og det skulle være godt, og ikke bare middelmådigt. Denne gang skulle der nørdes, og der kom fokus på teknikker og meltyper.

Held i uheld, så kom Covid-19 pandemien og det skabte noget fritid, i denne periode er der blevet finpudset teknikker og der blev købt nye meltyper, og mel med forskellig malingsgrad. Og hold da fast hvor har der også været mange frustrationer forbundet med det, for eksempel surdej der ikke ville virke, mel hvor glutenstyrken blev fejlbedømt, afbagninger der var helt hen i skoven og deje der ikke kunne holde formen samt deje der blev ved med at hænge fast i hævekurven. Det har til tider været hårdt at gå i seng med en nederlagsfølelse, selvom det bare var et brød. Det var i denne proces at det blev tydeligt, at der ikke måtte prøves for mange teknikker af på samme tid, og at rejsen imod det perfekte brød stadig bliver brolagt, sten for sten.

Der er nu kommet styr på tørre brød, der samtidigt er blevet dejligt smagsfulde, selvom der den dag i dag stadigt er masser af bagekundskaber der endnu ikke er på plads, fortsætter rejsen med utroligt mange udviklinger,  og den vil jeg gerne invitere jer med på.

Meltyper? ja, det er også en hel verden for sig selv.

Mine brød har længe været med manitoba og ølandshvede, og i perioder har der være pupurhvede, kamut, emmer og spelt indover, men det har bare været for at prøve noget nyt. Ligesom med alt andet i min brødrejse, begynder jeg at få følelsen af at der skal noget mere system over min tilgang til brød. Derfor er jeg igang med at afprøve de forskellige meltyper systematisk, der er med garanti allerede nogen der har skrevet om det. Det forhindre mig nu ikke i selv at prøve, da min indlæring er meget praktisk orienteret. Så emnet meltyper, bliver nødt til at få sit eget indlæg her på bloggen.

Det næste kapitel bliver om at mestre de forskellige meltyper og rugbrød, det er et felt, som er relativt nyt for mig, især rugbrød. Det har i det hele taget være svært bare at lave en middelmådigt rugbrød, og der har været en del opskrifter igennem, som gang på gang har været fejlslagne mig, hvilket har forsaget en form for neglekt, men så blev ønsket om at være selvforsynende med hjemmelavet brød for stort. Derfor gik rugbrødsprocessen igang endnu engang, og denne gang med et andet drive. Hvor tanken om at kunne lave et rugbrød, før havde være hyggeligt, var det nu blevet til at min husholdning SKAL have hjemmelavet rugbrød. Jeg har nu fundet en fremgangsmetode for rugbrød som er relativt stabil, men der er plads til masser af forbedring, hvilket vil gøre at man ville kunne se at opskriften for rugbrød vil blive justeret i takt med at jeg udvikler den. Det kræver vel i virkeligheden sit eget indlæg, som med meltyperne.

Mit mål er at udtrykke mine brød-erfaringer såvel mad-erfaringer gennem opskrifterne her på Madhalla, og jeg håber, at det bliver til brugbar viden for dig som læser og bruger af opskrifterne.


Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *


Relaterede opskrifter

Følg os på instagram

© 2020 - Madhalla. All rights reserved.